At skrive i nutid eller datid

 

 

Skal du vælge at skrive i datid eller nutid?

 

En af de første og vigtigste beslutninger, du skal træffe, når du går i gang med at skriver en roman eller novelle, er, hvilken tid, du vil skrive i. Der er faktisk kun to muligheder: datid eller nutid.

 

Fremtid er teknisk set mulig, men den bruges så sjældent i fiktion, at vi springer den over her.

 

Hvad er forskellen på nutid og datid?

I fiktion handler en historie i datid om begivenheder, der er sket i fortiden.

 

For eksempel:

 

John sad i sin bil og så til, mens hans elskede hus brændte ned til grunden. Da der kun var ulmende gløder tilbage, kørte han væk. Hans ansigt viste ingen følelser.

 

Nutid, på den anden side, fortæller historien i det øjeblik, hvor begivenhederne finder sted:

 

John sidder i sin bil og ser til, mens hans elskede hus brænder ned til grunden. Da der kun er ulmende gløder tilbage, kører han væk. Hans ansigt viser ingen følelser.

 

Dette er et kort eksempel, men hvad synes du? Hvordan er de forskellige? Hvilken version foretrækker du?

 

 

Vælg mellem datid og nutid, FØR du begynder at skrive din roman

Nye forfattere er berygtede for at skifte frem og tilbage mellem datid og nutid i deres bøger. Det er en af de mest almindelige fejl, folk begår, når de skriver fiktion for første gang.

 

Det første skridt til at bruge datid korrekt i fiktion er at være opmærksom på, at det eksisterer.

Som forlag møder man ofte forfattere, der er halvvejs færdige med deres første udkast, eller endda helt færdige, og som nu er i tvivl om, hvilken tid de skal bruge.

Desværre er det sådan, at jo mere du har skrevet af din roman, jo sværere er det at skifte tid, og hvis du ender med at beslutte dig for at skifte tid, kommer det til at tage dig mange timers hårdt arbejde at rette op på skiftet.

Det er derfor, det er så vigtigt at vælge mellem datid og nutid, før du begynder at skrive din roman.

 

Sørg derfor for at gemme denne guide, så du kan have den som en ressource, når du begynder på din næste roman.

 

 

Både datid og nutid er fint

Datid er langt den mest almindelige tidsform, uanset om du skriver en fiktiv roman eller en faglitterær avisartikel. Hvis du ikke kan beslutte dig for, hvilken tid du skal bruge i din roman, bør du nok skrive den i datid.

Der er mange grunde til, at datid er standarden for romaner. En hovedårsag er simpelthen, at det er konventionen. At læse historier i datid er så normalt, at det for mange læsere kan føles skurrende og irriterende at læse fortællinger i nutid. Nogle læsere vil faktisk ikke læse mere end et par sider, hvis din bog er i nutid.

Når det er sagt, er nutid fra et teknisk perspektiv helt acceptabelt. Der er ikke noget galt med det, selv om det irriterer nogle læsere. Det har været brugt i fiktion i hundredvis af år, og der er ingen grund til, at du ikke kan bruge det, hvis du vil.

 

Husk dog på, at der er ulemper.

Jeg talte med en forfatterven i dag, som plejede at have stærke følelser imod nutid. Hvis hun åbnede en bog og så at første afsnit var i nutid, lagde hun bogen tilbage på hylden.

Så læste hun The Hunger Games, et af de mere populære nyere eksempler på en roman i nutid, og da det gik op for hende et godt stykke inde i bogen, at romanen var i nutid, blev alle de negative meninger om nutidsformen vendt på hovedet.

 

Læsere, der er imod nutid, er ofte bare imod dårligt anvendt nutid.

Der er dog faktisk en lang tradition for at skrive i nutid. Her er en nogle berømte eksempler på nutidsromaner:

 

 

Bleak House af Charles Dickens

Mens nutid ofte blev brugt som en sidebemærkning fra forfatteren til læseren før dette, er Charles Dickens’ roman Bleak House, der først blev udgivet i serieform i 1852, formentlig den første roman, der hovedsageligt er skrevet i nutid. Historien fortælles i tredjepersons nutid, men den indeholder også afsnit, hvor en af hovedpersonerne fortæller i datid.

 

Ulysses af James Joyce

James Joyce, den store irske romanforfatter, havde ry for at eksperimentere litterært, og hans roman Ulysses var en af de første, der blev skrevet helt i nutid. Ulysses blev første gang udgivet i en serie i 1918.

 

Intet nyt fra Vestfronten af Erich Maria Remarque

Denne roman fra 1929 om Første Verdenskrig bruger nutid til at give en forstærket visualisering af krigens rædsler.

 

Der er masser af andre bemærkelsesværdige og bedstsælgende romaner skrevet i nutid. Og tegneserier er et andet eksempel på populær nutidsskrivning, som bruger dialogbobler og beskrivelser næsten universelt i nutid.

 

 

Fem fordele ved nutid

Nutid har, ligesom datid, fordele og ulemper. Her er fem grunde til, at du måske vælger at bruge det i dine tekster:

 

  1. Nutid føles som en film

En af grundene til, at forfattere oftere har brugt nutid i det sidste århundrede, er, at det føles mest filmagtigt.

Måske tror forfattere, at de lettere kan få deres bog filmatiseret, hvis de bruger nutid, eller måske ønsker de bare at efterligne den action og spænding, der findes i film.

 

John Updike krediterer selv filmen for sin brug af nutid, som han sagde i sit interview med Paris Review:

”Rabbit, Run havde oprindeligt undertitlen ‘A Movie’. Nutidsformen var til dels tænkt som en ækvivalent til den filmiske fortællemåde…. Det betyder dog ikke, at jeg virkelig ønskede at skrive til film. Det betød, at jeg ønskede at lave en film. Jeg kunne komme tættere på ved at skrive det i min egen bog end ved at forsøge at komme igennem til Hollywood.”

 

Christopher Bram, forfatter til Frankensteins far, siger noget af det samme: “Jeg indså, at jeg brugte det, fordi det er manuskripternes tid.”

 

  1. Nutid intensiverer følelserne

Nutid giver læseren en følelse af, at “vi er alle sammen om det her”. Da læseren kun ved lige så meget som fortælleren, kan det trække læseren dybere ind i historiens spænding og forstærke følelserne.

 

  1. Nutid fungerer godt med dyb synsvinkel

Deep point of view, eller deep POV, er en fortællestil, der er populær lige nu, hvor tredjepersons synsvinkel er dybt indlejret i personens bevidsthed.

Deep POV er ligesom førstepersonsfortælling og har et lignende niveau af nærhed, men det er skrevet i tredje person. Ifølge nogle optællinger udgør deep POV halvtreds procent af voksenromanerne og halvfjerds procent af YA-romanerne.

Nutid passer særligt godt sammen med en dyb synsvinkel, fordi begge tjener til at bringe fortællingen tættere på læseren.

 

  1. Nutid fungerer bedst i historier med kort tidsramme og konstant handling

Nutid fungerer godt i historier, der fortælles inden for en meget kort tidsramme – for eksempel 24 timer – fordi alting fortælles i realtid, og det er svært at lave for mange overgange og spring i tid.

 

  1. Nutid egner sig godt til upålidelige fortællere

Da fortælleren er så tæt på handlingen i nutidshistorier, egner den sig godt til upålidelige fortællere. En upålidelig fortæller er en fortæller, der fortæller en historie forkert eller udelader vigtige detaljer. Det er en sjov teknik, fordi læseren naturligt udvikler et nært forhold til fortælleren, så når man for eksempel finder ud af, at vedkommende i virkelighenden er et monster, skaber det en stor dramatisk omvæltning.

Da nutid trækker dig endnu tættere på fortælleren, gør det denne vending endnu mere dramatisk.

 

 

Fem ulemper ved nutid

Lige så anvendelig som nutid kan være i den rigtige situation, lige så mange grunde er der til at undgå den. Her er fem grunde til at vælge datid frem for nutid:

 

  1. Nogle læsere hader nutid

Den vigtigste grund til at undgå nutid er efter min mening, at nogle mennesker hader det. Philip Pullman, bestsellerforfatteren til serien Det gyldne kompas, siger:

”Det, jeg ikke kan lide ved nutidsfortællingen, er dens begrænsede udtryksmuligheder. Jeg føler mig klaustrofobisk, altid presset op mod det umiddelbare.”

Pas på som forfatter: Hvis du skriver i nutid, vil nogle mennesker smide din bog fra sig i afsky, uanset om det er rigtigt eller forkert. Datid er et meget mere sikkert valg.

 

  1. Nutid er mindre fleksibel

Ulempen ved nutid er, at eftersom du er så fokuseret på begivenhederne, mens de sker, kan det være svært at frigøre sig fra det evigt presserende øjeblik og skifte til begivenheder i fremtiden eller fortiden. Især skriveteknisk er dette svært, da du virkelig skal være opmærksom på hvornår du skriver i nutid og hvornår du skriver i datid.

 

Da du er låst fast i nutiden, er du begrænset i din evne til at bevæge dig frit gennem tiden. For mere fleksibilitet, når det gælder om at navigere i tiden, skal du vælge datid.

 

  1. Nutid er sværere at få til at fungere

Da nutid er så meget mindre fleksibel end datid, er det meget sværere at bruge den godt. Her er et citat fra en anonym redaktør:

”Anvendt nutid er ikke den eneste grund til, at jeg kategorisk afviser en indsendt roman. Men det bliver ofte en medvirkende årsag, fordi vellykket romanskrivning i nutid er meget, meget sværere at udføre end romanskrivning i datid. De fleste forfattere, uanset hvor gode de er, er ikke helt på højde med opgaven.”

Hvis du er ny i at skrive fiktion, eller hvis du leder efter en tid, der er lettere at håndtere, skal du vælge datid.

 

  1. Ingen eller kun lidt fortælling

Mens nutid faktisk efterligner film, kan det være mere en ulempe end en fordel. Forfattere har mange flere narrative tricks til rådighed end filmskabere. Forfattere kan gå ind i hovedet på deres personer, springe frit i tid, tale direkte til læseren og meget mere. Men nutid fjerner mange af disse muligheder fra din værktøjskasse.

 

Som Emma Darwin siger:

”Men sagen er, at film ikke kan fortælle: Den kan kun opbygge en fortælling ved hjælp af en sekvens af billeder af handling i nutid.”

For at få den bredeste vifte af muligheder i din fortælling skal du bruge datid.

 

  1. Nutid er mere begrænset

På dansk er du endnu mere begrænset i nutid idet man på engelsk har 12 verbaltider, mens vi på dansk kun har ren nutid.

 

 

Hvilken tid er den rigtige til din bog, datid eller nutid?

Begge dele har sine fordele og ulemper.

 

Hvis du skriver en filmlignende, dyb POV-roman med en upålidelig fortæller, hvor historien udspiller sig på få dage, kan nutid være et perfekt valg.

 

På den anden side, hvis din historie foregår over flere år, følger mange personer og lægger større vægt på fortælling, er datid næsten helt sikkert dit bedste valg.

 

Uanset hvad du gør, skal du dog IKKE ændre tid i din roman midt i forløbet, og hvis du beslutter dig for at ændre tid, efter du er færdig med at skrive, så vær forberedt på, at det kræver en stor indsats at gennemføre det. Her kan du bruge Edisons rapporter til at identificere verber uden for dialog skrevet i enten nutid eller datid og dermed få renset ud i eventuelle smuttere.

 

 

 

Del dine tanker