Anette Kris Kristiansen er forfatter hos Skriveforlaget
Anette Kris Kristiansen er forfatter hos Skriveforlaget

Anette Kris Kristiansen

Om Anette Kris Kristiansen

Min baggrund

Med min administrative uddannelse har jeg blandt andet arbejdet i Danmarks Radio og været tilknyttet Musikhistorisk Museum og Nivaagaards Malerisamling. Jeg har skrevet artikler til forskellige fagblade og til DR’s personaleblad DRåben, og jeg har en bachelor i Nærorientalsk Arkæologi. Jeg har undervist seniorer i IT, og jeg har skrevet bloggen ”Sidste Arbejdsår” med et indlæg hver dag hele året.

 

Om mig

Altid har jeg skrevet, fra jeg var ganske ung. Men livet skulle gå med at opleve, høste erfaringer, drømme, sætte fantasien fri, få idéer, producere tekster, møde egne begrænsninger, tage fejl, få hjælp, lære, være taknemmelig, glædes og ønske at give tilbage til livet. - Nu kan jeg dykke ned i skrivebordsskuffen og finde tekststrimler frem og sætte dem sammen i håbet om at gøre gamle idéer brugbare. Der ligger både voksne, alvorlige ting og idéer til eventyr for børn.

Det, jeg har på hjerte, ligger her - i mit motto, som jeg skrev i 1993:

Håbet er din båd
drømmen er din drivkraft
lykken din destination

 

Min bog

Juni 2022 udkom på Skriveforlaget mit eventyr Den Søvnige Hanekylling med illustrationer af billedkunstner Kamilla Ruus, og med støtte fra Velux Fonden, der støtter aktive ældre. Lydbogen udkom i september, indtalt af Thomas Winther Overby, med spansk guitarmusik: Capricho Arabe indspillet af Frank Hiemenz.

Paraqueño, den søvnige hanekylling, kan bryde ud i det mest imponerende hanegal – men først efter middag, og det bliver man ikke førstehane af. Han forlader derfor den trygge hønsegård og vandrer ud i den store verden for at søge en gerning, hvor han kan være til gavn og glæde. Han gennemgår en række prøvelser og får hjælp fra de fugle, han møder på sin vej, og til sidst finder han sig selv og sit rette ståsted i livet."

Anette Kris Kristiansen har udgivet følgende bøger:

Den søvnige hanekylling

Den søvnige hanekylling er et klassisk eventyr, hvor Paraqueño skal gennemgå en række prøvelser for til sidst at finde sig selv og sit rette ståsted i livet. Historien giver ny viden, og eventyrets mange lag giver mulighed for refleksion og eftertanke uanset alder – den henvender sig til både børn og voksne.

Udgivelsesdato: 16-06-2022

ISBN-nummer: 9788794294362

Køb her

Lyspunkter

LYSPUNKTER er en række fortællinger, der foregår i det flydende nu, som vi alle bevæger os i.

Udgivelsesdato: 21-11-2023

ISBN-nummer: 9788775740338

Køb her