Jørgen Skakke er forfatter hos Skriveforlaget
Jørgen Skakke er forfatter hos Skriveforlaget

Jørgen Skakke

Om Jørgen Skakke

I 1967, da Vietnamkrigen var på sit højeste, drog Jørgen Skakke ud for at følge udviklingen i krigen med alle dens grusomheder på nærmeste hold. Udstyret med et ”To whom it may concern” brev fra Jyllands Posten, fik Jørgen Skakke som eneste danske fast akkrediterede reporter udstedt pressekort af den amerikanske militære overkommando i Saigon, der gav adgang til at rejse overalt i Syd Vietnam med de amerikanske styrkers mange slags transportmidler, og til at benytte alle amerikanske baser.

Jørgen Skakke tilbragte to år i Vietnam, og nu har han skrevet sine erindringer i bogen ”Vietnamkrigen med egne øjne” om sit møde med et land og ikke mindst en krig, som han ændrede syn på, jo længere tid han tilbragte derude.
I hele den vestlige verden herskede der i slutningen af 60-erne og begyndelsen af 70-erne dyb splittelse om synet på krigen, og i Danmark krævede en voksende venstrefløj, at USA skulle trække sig ud af Vietnam, og at Danmark
burde forlade NATO-alliancen. Jørgen Skakke delte ikke det synspunkt, da han drog til Vietnam. ”Jeg var tidligere officer af reserven og ville med egne øjne se, hvad der foregik for at kunne deltage med større vægt i den hjemlige debat. Under mit ophold gik det imidlertid op for mig, hvor håbløs krigen tegnede sig for vores amerikanske allierede, og jeg følte mig hurtigt forpligtet til at følge begivenhederne til dørs og sende krigsrapporter hjem til medierne i Danmark,” siger den i dag 85-årige Jørgen Skakke, der den 5. marts får udgivet erindringsbogen ”Vietnam krigen med egne øjne” på Skriveforlaget.

Egentlig skulle Jørgen Skakke kun have været i Vietnam i tre måneder, men han endte med at være der i sammenlagt to år, ad to omgange, fra marts 1967 til august 1968 og igen fra september 1970 til marts 1971.

I Vietnamkrigen med egne øjne beskriver han levende og detaljeret om sine oplevelser, blandt andet hvordan han i kraft af sit amerikanske pressekort fik adgang til alle lokaliteter i Sydvietnam og tilmed fik lov til at flyve med i USA’s nyeste jagerbomber under et angreb, tilbringe to døgn på et amerikansk hangarskib, mens dets fly bombede i Nordvietnam, følge amerikanske og sydvietnamesiske tropper i junglen og floddeltaet samt besøge en lang række byer og områder, som krigen havde ramt. Efter sin hjemkomst fra Vietnam fortsatte Jørgen Skakke med at holde den danske befolkning orienteret om Vietnamkrigen frem til krigens slutning i 1975 og senere som sikkerhedspolitisk medarbejder i Danmarks Radio frem til 2003.

Jørgen Skakke har udgivet følgende bøger:

Vietnamkrigen med egne øjne

Erindringsbogen Vietnamkrigen med egne øjne handler om den danske journalist Jørgen Skakke, der i 1967 rejste til Vietnam. Her dækkede han – som den eneste danske reporter med fast akkreditering hos den amerikanske militære overkommando i Saigon – to af de blodigste år i Vietnamkrigen.

Udgivelsesdato: 05-03-2020

ISBN-nummer: 9788793958029

Køb her