Korrektur 

 

 

At skrive et manuskript er en kreativ og ofte intens proces, hvor forfatteren investerer tid og energi i at udtrykke sig og formidle en fortælling eller et emne. Efter at have brugt timer, dage eller måneder på den spændende del, det at skrive, kan det være fristende at springe det kedelige, redigeringen og korrekturlæsningen, over, men det er en afgørende del af skriveprocessen.

Uanset hvor dygtig en sprogbruger man er, er der altid behov for korrektur. Man begår langt flere fejl i skriveprocessen, end man går og tror, og det er helt naturligt, når man er mere fokuseret på at få sine tanker ned på papir og formidle indholdet. Det er desuden også langt nemmere at redigere i sproget og grammatikken, efter man har lavet det tunge løft, selve skrivearbejdet. Men ikke desto mindre er det vigtigt at gøre af flere årsager:

  1. Stave- og grammatiske fejl forringer læserens oplevelse

Stave- og grammatiske fejl kan være forstyrrende for læseren og skabe forvirring. Når en tekst er fyldt med fejl, kan det gøre det vanskeligt for læseren at forstå forfatterens budskab. Dette kan resultere i en dårlig læseoplevelse, der skader forfatterens troværdighed og skaber frustration hos læseren.

  1. Professionelt udseende

At læse korrektur på ens manuskript hjælper med at give det et mere professionelt udseende. En tekst med fejl kan virke uoverskuelig og amatøragtig, mens en velredigeret tekst signalerer omhyggelighed og dedikation. Dette er især vigtigt, hvis forfatteren har planer om at sende manuskriptet til forlag.

  1. Klar kommunikation

En korrekturlæst tekst kommunikerer forfatterens budskab mere klart. Når manuskriptet er fri for fejl, kan læseren koncentrere sig om historien og indholdet uden at blive distraheret af fejl i sprog og grammatik. Dette giver forfatteren mulighed for at formidle deres ideer mere effektivt.

  1. Bevarelse af forfatterens intentioner

Korrekturlæsning hjælper med at sikre, at forfatterens intentioner forbliver intakte. Stavefejl og grammatiske fejl kan ændre betydningen af en sætning eller en passage, og dette kan føre til misforståelser eller fejltolkninger. Ved at korrekturlæse manuskriptet kan forfatteren sikre, at det er præcis, som de ønsker det.

  1. Skaber troværdighed

Forfattere, der tager sig tid til at korrekturlæse deres manuskripter, viser deres engagement i deres arbejde. Dette skaber en vis troværdighed omkring forfatteren, hvilket kan være afgørende i forhold til at opbygge en læserskare og et forhold til forlag, redaktører og agenter.

  1. Reducerer byrden for redaktører

Hvis forfatteren foretager en omhyggelig korrekturlæsning af deres manuskript, kan det reducere byrden for professionelle redaktører og korrekturlæsere. Dette kan føre til en mere effektiv og økonomisk redigeringsproces og muligvis en hurtigere vej til udgivelse. Er planen selv at finansiere udgivelsen eller delvist finansiere den (selvudgivelse eller medudgivelse), er der sandsynligvis også penge at spare – jo skarpere dit manuskript står ved indsendelse til et forlag, jo færre omgange redigering og korrekturlæsning kræver det (services, man typisk selv skal betale for ved denne slags udgivelse). Jo færre fejl der er, jo hurtigere vil en redaktør og korrekturlæser også kunne arbejde, hvilket også vil betyde en lavere pris for deres service.

 

Korrekturlæsning er en uundværlig del af skriveprocessen, og forfattere bør ikke undervurdere dens betydning. Så før du sender dit manuskript ud i verden, tag dig tid til at læse korrektur, og giv din tekst den opmærksomhed, den fortjener. Og hvis du ikke selv har den sproglige snilde til det (hvilket også er helt fair – ikke alle kan have styr det danske sprogs mange kompleksiteter), så kender du måske nogen, der kan det med sprog, eller også kan du kontakte en professionel korrekturlæser og betale dig fra det. Med andre ord er det ikke nødvendigvis en hindring for at blive forfatter, at man er eksempelvis ordblind.

Uanset hvad er vores anbefaling, at man sætter en masse tid af til redigering og korrektur, eventuelt undervejs i skriveprocessen (for eksempel efter hvert kapitel skrevet), og altid efter manuskriptet er færdigskrevet. Og det gælder alle former for manuskripter, fra biografier til digtsamlinger. I følgende vil vi komme med lidt tips til, hvordan du kan gribe korrekturlæsningen an, samt nogle eksempler på særlige faldgruber.

 

Tips til korrekturlæsningen

Når du skal læse korrektur

Der er mange måder at læse korrektur på. Hvad der virker bedst for dig, ved du bedst selv. Et forslag kunne være at skrive din tekst ud. Sætte dig godt til rette i din bedste stol og så læse manuskriptet højt for dig selv. Det nedsætter læsehastigheden og skærper din opmærksomhed. Samtidig er man som regel også bedre til at spotte fejl på et udskrevet stykke papir frem for på en skærm – man kan nemt stirre sig blind i computerskærmens lys. På den anden side, hvis dit manuskript er enormt langt, kan det måske virke uhensigtsmæssigt at printe de mange sider ud – her kan det måske give mening blot at tage et kapitel ad gangen.

Et andet tip er at få lidt afstand til teksten. Lad manuskriptet ligge i nogle uger, og vend så tilbage til det med friske øjne. Problemet er ofte, når man kaster sig over korrekturen med det samme, at man ikke ser fejlene, fordi man reelt ikke nærlæser teksten – særligt når man selv har forfattet ordene. Hjernen husker linjerne, ordene og formuleringerne, så man skimmer i virkeligheden kun teksten, da hjernen selv udfylder resten. Hvis du derimod giver din hjerne chancen for at glemme teksten lidt, så er der større sandsynlighed for, at du spotter dine egne fejl. Det samme gør sig gældende for professionelle korrekturlæsere – de er typisk ikke i stand til at læse korrektur på samme tekst flere gange i streg. Der skal enten en pause på et par uger eller mere til, eller manuskriptet skal overtages og gennemgås af en anden korrekturlæser. Det sidstnævnte er typisk det, forlagene vælger, da det sparer tid.

 

Korrekturværktøjer

Et godt tekstbehandlingsprogram med en god stavekontrol er en rigtig god start. Microsoft Word fungerer rigtig fint for langt de fleste, men der findes også andre programmer, der er gode. Dog råder vi til at tage programmernes stavekontrol med et gran salt. Som udgangspunkt fungerer stavekontrollen fint til at gøre opmærksom på, hvor i teksten der måske er nogle fejl (ofte markeret med en rød eller blå bølget streg under ordet eller sætningen med fejl). Men vær opmærksom på, at stavekontrollen ikke altid har ret og nogle gange kommer med forkerte forslag til rettelser. Det skyldes, at stavekontrollen typisk ikke er udviklet grundigt til det danske sprog. De er dog ofte langt bedre til engelsk. Derfor: dobbelttjek altid med danske ordbøger og andre opslagsværker, hvis du er i tvivl.

Noget af det vigtigste, du kan alliere dig med i korrekturprocessen, er naturligvis ordbøgerne. Vi har i Danmark adgang til rigtig gode ordbøger, da staten bruger en god sjat penge på at støtte op om bevarelsen og udviklingen af vores modersmål i form af økonomiske støtte til organisationer som Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Vi anbefaler klart at bruge disse onlineværktøjer til at slå ord, vendinger og sprogspørgsmål op:

  • Den Danske Ordbog: ordnet.dk/ddo – glimrende opslagsværk med eksempler og forklaringer.
  • Dansk Sprognævn: dsn.dk – adgang til retskrivningsordbogen og andre gode værktøjer.
  • dk: www.sproget.dk – adgang til mange almene spørgsmål og svar om sprogregler.
  • Ellers kan man også google sig til svar rigtig ofte.

 

Faldgruber, man skal være opmærksom på under korrekturlæsning

Manglende konsekvens

Tjek din tekst for manglende konsekvens. I første omgang skal man sørge for, at sproget er flydende og uden gentagelser. Herefter skal der være konsistens i din stavning og tegnsætning. Det er sådan, at der i nogle tilfælde er valgfrihed i forhold til, hvordan et ord staves (for eksempel grønsag/grøntsag), eller om du vil bruge startkomma eller slutkomma (forlagene anbefaler typisk startkommaet). Du skal vælge og være konsekvent i dit valg hele manuskriptet igennem. Det samme gælder egennavne, eksempelvis på dine karakterer – hvis du kalder din hovedperson Nicolai, er det vigtigt, at du staver hans navn ens hver gang og ikke skiftevis skriver Nickolai eller Nicolaj.

 

Kommafejl

Kommaer er trælse. Der findes i dag kun to sæt kommaregler i dag (begge er grammatiske kommaer): startkomma og slutkomma. Men kommaer og tegnsætning generelt betyder meget for din bog. Og ikke mindst for din læser. Rigtigt (eller forkert) placerede kommaer kan ændre betydningen af en sætning, og kommaerne har indflydelse på forståelse, fortolkning og flow i sætningerne.

Det klassiske eksempel er sætningen “Hænges ej benådes”. Uden kommaer er det budt op til fri fortolkning. For hvad betyder den sætning egentlig? Placeringen af et komma kan ganske ændre skæbnen for den person, som budskabet er skrevet om. Står der ”Hænges ej, benådes” kan den dødsdømte ånde lettet op, da han jo så ikke skal hænges, men derimod benådes. Men sættes kommaet bare ét ord anderledes, er den dødsdømte ilde stedt: ”Hænges, ej benådes.” Så ja, kommaer gælder liv og død. I hvert fald i denne sætning.

Det kræver lidt arbejde at sætte sig ind i kommareglerne, så der vil ikke være en udførlig gennemgang af reglerne her. I stedet kan du læse mere om de gældende kommaregler på sproget.dk eller i denne guide til kommatering: www.uniteandwrite.com/guide-til-det-danske-komma/

En fejl, vi ofte ser, er dog brugen af komma i forbindelse med ”som om” og ”fordi” – to eksempler, der i øvrigt er nemme at søge på via dit tekstbehandlingsprograms søgefunktion.

Kommaet skal nemlig ALDRIG stå efter ”som om” og ”fordi”, ALTID før. Fejlen opstår ofte, fordi man måske har fået at vide, at der altid skal stå komma før ”at” i en ledsætning. Det er ikke ukorrekt, men der skal som udgangspunkt ikke stå ”at” efter ”som om” og ”fordi”.

Forkert: ”Det var som om, at han ikke så mig.”
Korrekt: ”Det var, som om han ikke så mig.”

Forkert: ”Det er fordi, at han er blind.”
Korrekt: ”Det er, fordi han er blind.”

 

Korrekt formatering af dialog/replikgengivelse

Dialogen er også væsentlig at formatere korrekt. Du kan enten vælge at indikere med anførselstegn eller tankestreger. Her følger to eksempler på, hvordan du kan sætte replikgengivelse op:

Anne og Peter sidder i sofaen. Det er aften, og de er trætte.
”Det har været en lang dag,” siger Anne.
”Ja, det har du ret i,” svarer Peter og gaber højlydt.
”Hvad tid skal vi op i morgen?” spørger Anne. ”Forhåbentligt ikke så tidligt som i dag. Jeg hader at stå op før skraldemænde­ne.”
”Nej, vi kan vist godt trække den til klokken otte,” griner Peter. ”Du skal jo have din skønhedssøvn.”
Lidt efter rejser Anne sig. Hun kan ikke holde øjnene åbne.
”Jeg går i seng. Godnat.”
“Godnat, Anne, sov godt.”

eller

Anne og Peter sidder i sofaen. Det er aften, og de er trætte.
– Det har været en lang dag, siger Anne.
– Ja, det har du ret i, svarer Peter og gaber højlydt.
– Hvad tid skal vi op i morgen? spørger Anne. – Forhåbentligt ikke så tidligt som i dag. Jeg hader at stå op før skraldemændene.
– Nej, vi kan vist godt trække den til klokken otte, griner Peter. – Du skal jo have din skønhedssøvn.
Lidt efter rejser Anne sig. Hun kan ikke holde øjnene åbne.
– Jeg går i seng. Godnat.
– Godnat, Anne, sov godt.

 

Typiske stavefejl

Nedenstående er en kort liste over ord, som ofte staves forkert, eller hvor stavemåden kan være lidt kryptisk.

Forkert stavemåde Korrekt stavemåde
hundredevis hundredvis
ihvertfald i hvert fald
engang imellem en gang imellem
der var en gang der var engang
udemærket udmærket
diciplin disciplin
inklusiv inklusive
tilstede til stede
igår i går
idag i dag
the (altså drikken, ikke det engelske the) te
hovede hoved
diamentral diametral
ialt i alt
forsatte/forsætte fortsatte/fortsætte
linie linje
iøvrigt i øvrigt

 

Den er god at skrive ud og hænge på opslagstavlen. Eller på kanten af din skærm. Et sted, hvor den minder dig om vigtigheden af at stave korrekt. Og hvor du hele tiden kan kaste et blik op, hvis du kommer i tvivl. For det gør alle – og det kan være godt i denne sammenhæng at tvivle. Ingen forfattere skriver, staver og tegnsætter fuldkommen fejlfrit.

 

Genitiv

På dansk bruges der i hovedreglen ikke apostrof ved genitiv-s. Det hedder altså Peters cykel, ikke Peter’s cykel.

Ved navneord, der ender på s, z eller x, sættes der en apostrof for at angive genitiv: Anders’ cykel. Der skal aldrig s efter apostrofen. Det vil sige, at Anders’s cykel er forkert.

Forkortelser, der ender med punktum, har almindeligt genitiv-s, altså: cand.polit.s, Store A.s, Chr. 4.s.

Forkortelser, der ikke ender med punktum, skrives med apostrof-s, for eksempel: it’s/IT’s, EU’s, USA’s.

 

Forkortelser

Som udgangspunkt anvender man ikke forkortelser i bøger, men det kan variere fra forlag til forlag, hvad holdningen er til dette, og i eksempelvis nogle typer fagbøger kan det give mening at benytte forkortelser. Men som udgangspunkt bruger man dem aldrig i skønlitteratur.

De mest almindelige forkortelser er:

fx/f.eks. – osv. – bl.a. – kr. – kl. – cm – m – mm – km – m2 – min. – m.m. – d. – pga. – kg – mio. – mia. – mdr. – ca. – pr. – nr. – stk. – dvs. – evt. – inkl. – m.fl. – hhv. – o.l. – vedr. – jf.

Uanset forkortelsen bør du altid skrive udtrykkene fuldt ud: for eksempel, blandt andet, centimeter, og så videre.

 

Dobbelt mellemrum

En klassisk fejl er for meget luft mellem ordene. Typisk fordi man er kommet til at trykke to eller tre gange på mellemrumstasten eller tabulatoren eller har rettet et eller andet. Det kan være uhyre vanskeligt at opdage, fordi teksten vil blive trukket, hvis du kører med justeret tekst. En simpel søgning i Word på dobbelt mellemrum finder det meget hurtigere end selv det mest trænede øje. Gør det til en vane, at man under den afsluttende korrektur altid søger efter dobbelt mellemrum og erstatter med enkelt mellemrum.

 

Den lille forskel

Stavekontrol og ordbogsopslag er fremragende til at fange de åbenlyse stavefejl, man vil begå som forfatter. Men en grundig gennemlæsning kan aldrig undværes. Der skal altid et menneskes øjne på teksten. Eksempelvis vil følgende ikke blive kategoriseret som en fejl af den automatiske stavekontrol:

Gaderne var fyldt med lig.

Gaderne var fyldt med liv.

Der er blot et enkelt lille bogstav til forskel, og begge linjer er formelt korrekte, men forskellen er jo til at tage og føle på.

 

Forlagets korrektur

Hvis du er så heldig at udkomme på et etableret forlag, vil det som regel indebære en grundig ekstern korrekturlæsning, herunder også, at de opsætter manuskriptet til tryk. Her skal der så læses korrektur igen, idet ombrydningen kan have forrykket linjer og afsnit. Typisk vil du dog få manuskriptet retur efter hver korrekturomgang, så du kan gennemgå rettelserne og godkende eller afvise dem (det kan ske, at korrekturlæseren har rettet noget, de mente var en fejl, men som du måske bevidst har ladet stå).

Vi er i dialog med mange forskellige forlag, og vi ved, at vilkårene afviger, så et forlag må ikke blive forfatterens sproglige sovepude. Bogens endelige udtryk er og bliver forfatterens ansvar, hvorfor det er vigtigt, at forfatteren inddrages i korrekturprocessen og får selve trykfilen til gennemgang, inden bogen sendes til trykkeriet.

 

Del dine tanker