Lydbøger

Lydbøger er et hastigt voksende medie. I 2020 steg omsætningen af lydbøger i Danmark med omkring 58 procent, og alle regner med, at lydbøger snart overhaler e-bøger som det mest populære digitale bogmedie. Desuden viser en undersøgelse fra Megafon i 2021, at det nu er 34 procent af danskerne, der foretrækker lydbogen frem for den fysiske bog.

Lydbogspakke

Vi tilbyder, at du også kan få din bog udgivet som lydbog. Det gælder alle genrer, da både skønlitteratur, biografier, digte og fagbøger egner sig som lydbog. Ved fagbøger kan der dog være udfordringer omkring illustrationer i den trykte bog, da disse jo ikke kan indlæses. Det findes der løsninger på, som vi drøfter med dig, når vi indgår en aftale.

Der er to måder at få din bog indlæst på. Enten kan du vælge en professionel indlæser (vi sender gerne stemmeprøver), eller du kan selv indlæse din lydbog. Hvis du selv har mod på det – og i øvrigt har en stemme, der egner sig til lydbog – kan du gennem vores samarbejdspartner leje indlæsningsudstyr, som du får sendt hjem til dig selv. Lejen inkluderer efterfølgende teknisk klargørelse af lydfilerne.

Når lydbogsfilen er klar, tilbyder vi naturligvis udgivelse på lige vilkår med udgivelsen af en e-bog i den udgivelsesform, du har valgt gennem Skriveforlaget.

Pris

Prisen for at få indlæst en lydbog varierer i forhold til indlæser, bogens længde, lixtal og andre faktorer. Nedenstående er derfor kun et priseksempel, som kan give dig en indikation af prisen. Du kan få et konkret tilbud på indlæsning af netop din bog, hvis du kontakter os.

Priseksempel:
Roman på cirka 250 sider. Ingen særlige hensyn i form af noter eller fagtermer. Pris for indlæsning af professionel indlæser samt teknisk klargørelse til udgivelse: 11.250 kr. inkl. moms.

Gratis grundvurdering af dit manuskript

Send os dit manuskript sammen med en synopsisskabelon til , så hører du fra os inden for få dage. Kan vi se potentiale i bogen, bliver du inviteret til et uforpligtende møde, hvor vi drøfter aspekterne af en udgivelse, så du har alle forudsætninger for at beslutte dig, om en medudgivelse på Skriveforlaget eller en af vores andre udgivelsesmuligheder er det rette for dig og din bog.

Download synopsisskabelon skønlitteratur
Download synopsisskabelon fagbøger

Læs mere

På forfatterfællesskabet Uniteandwrite kan du læse brugbare og spændende artikler helt gratis. Måske du vil finde nedenstående inspirerende: