Privatudgivelse

Udgiv for eksempel dine erindringer eller din slægtshistorie

Udgiv din private bog gennem Skriveforlaget

Har du skrevet dine erindringer, din families historie eller i princippet hvad som helst, men hvor bogen kun har interesse for en smal målgruppe, for eksempel din egen familie, dine venner og bekendte, så er en privatudgivelse en oplagt løsning. Vi hjælper dig med opsætning af tekst og billeder i en flot bog, som vil blive et skattet minde for eftertiden.

Hvad er en privatudgivelse

En privatudgivelse er en bogproduktion i et lille oplag (minimum 25 stk.), hvor du som forfatter modtager hele oplaget. Det kan for eksempel være dine erindringer fra et langt liv eller en spændende karriere, din families historie, din digtsamling eller en fagbog med et meget specifikt emne og til en smal målgruppe.

Ved en privatudgivelse får din bog ikke et ISBN-nr., og den bliver hverken registreret hos boghandlere eller biblioteker. Du kan aflevere to pligteksemplarer til Det Kongelige Bibliotek, men du er ikke forpligtet til det.

Hvad indeholder en privatudgivelse hos Skriveforlaget?

  • Opsætning af dit manuskript til boglayout efter dine ønsker
  • Eventuel billedbehandling og skanning af billeder til brug i bogen
  • Layout af forside og bagside
  • Prøvetryk til godkendelse før tryk af bøgerne
  • Tryk af ønsket antal bøger (min. 25), som leveres direkte til din adresse

Bøgerne kan i øvrigt forsynes med Svanemærket, da vores trykkeri opfylder kravene for at trykke på den mindst miljøbelastende måde.

Hvad koster en privatudgivelse?

Prisen afhænger af, hvor mange bøger du ønsker, hvor mange sider der er i din bog, om der er farve på indholdssiderne, om det skal være en bog med blødt eller hårdt omslag med mere. Kontakt os derfor og få et uforpligtende tilbud på netop din private bogudgivelse.

Priseksempel – tryk af 25 bøger

  • Format 15*23,5 cm
  • 200 siders indhold i sort/hvid
  • Softcoveromslag i farver
  • Skanning af billeder
  • Layout af indhold og omslag
  • Prøvetryk til godkendelse
  • Levering til én adresse

Pris i alt 8.495,- (priseksempel)

OBS: På grund af leveringsproblemer af forskellige papirtyper, kan der forekomme et mindre pristillæg.

Rettigheder og royalty ved en privatudgivelse

En privatudgivelse er, som ordet afslører, privat og er dermed ejet af dig selv. Du har rettighederne til dine bøger, og du får derfor ikke udbetalt royalty fra Skriveforlaget. Du har kun den fortjeneste ved din bog, som du får ind, hvis du vælger at sælge den privat. Da en privatudgivelse ikke opfylder de krav, der skal til for at blive solgt i en boghandel og til biblioteker, vil indtjeningen på den være meget begrænset.

Køb en grundvurdering af dit manuskript

En privatudgivelse skal ikke opfylde specifikke indholdsmæssige og sproglige krav, for at du kan få den udgivet. Skriveforlaget har ingen aktier i din bog, og det er derfor heller ikke nødvendigt med en manuskriptvurdering. Hvis du ønsker det, kan du betale os for at vurdere dit manuskript, så du får input til indholdet, før bogen bliver trykt. Læs mere om manuskriptvurdering inkl. priser.

Det skal dog bemærkes, at vi forbeholder os retten til at afvise dit projekt, hvis det på nogen måde er krænkende eller ulovligt.

Eksempler på udgivelse af erindringer gennem os:

Læs mere

På forfatterfællesskabet Uniteandwrite kan du læse brugbare og spændende artikler helt gratis. Måske du vil finde nedenstående inspirerende: