Pseudonymer

 

Afsender og betydning

Brug af pseudonymer er en del af den almindelige forfatterpraksis. Afsenderen af en tekst kan have stor betydning for modtagerens oplevelse af stemmen og dermed også af selve teksten. Ved at skabe et slør mellem forfatteridentitet og værk påtager forfatteren en metarolle, der skal nuancere, forandre eller mystificere det skrevne. Litteratursociologiske studier viser, at afsenderen af en tekst har afgørende betydning for det skrevne. Det vidste den storaktuelle Paris-forfatter Eddi Belleque også, da han inden sin første udgivelse valgte at skifte arbejderklassenavnet ud med det mere adelige franske navn Eduoard Louis. Det skabte på daværende tidspunkt en del opmærksomhed, men ligegyldig hvordan man ser på det, så har det ændret modtagelsen af værket og skabt en masse opmærksomhed omkring Louis’ forfatterskab.

 

Forfattereksempler og formål

Grundende til at skrive under pseudonym kan være meget forskellige. Jeg vil nu fremhæve fire eksempler på forfattere, der har valgt at trykke et andet navn på forsiden.

 

Karen Blixen/Isak Dinesen

Blixen er en af de mest omdiskuterede forfattere i dansk litteraturhistorie, fordi hun både er umulig at kategorisere på baggrund af sin samtid, men også fordi hun er kendt for sin særligt excentriske karakter. I de tidlige år skrev Karen Blixen under pseudonymet Isak Dinesen for at overkomme den barriere, der var for kvindelige forfattere i hendes samtid. Hun ville ikke anmeldes og vurderes på baggrund af sit køn, og derfor var mandepseudonymet et oplagt og nødvendigt valg, for at hendes forfatterskab kunne blomstre.

 

J.K. Rowling/Robert Galbraith

J.K. Rowling havde brug for et pseudonym, der ville lægge hendes allerede enorme succes som Harry Potters skaber på hylden. Det gjorde hun ved at skabe et pseudonym, der ville sikre hendes muligheder for retfærdige anmeldelser, der forholdt sig til det litterære i hendes krimi, fremfor anmeldelser der læste den i lyset af hendes allerede etablerede celebrity-status.

 

Fernando Pessoa/Alberto Caeiro/Ricardo Reis/Alvaro de Campos m.fl.

Den portugisiske digter er berømt for sin brug af pseudonymer som en slags alteregoer. Pessoa arbejde under omkring 75 forskellige pseudonymer i sin karriere. Projektet handlede i høj grad om at ville skabe forfatterkarakterer, så forfatteren blev lige så meget en fiktion som karaktererne i værkerne. Det skabte en særlig læseoplevelse, når han skrev lange brevudvekslinger mellem sine pseudonymer og fabrikerede konkrete møder mellem de mange alteregoer i sit forfatterskab. På den måde delte Pessoas forfatterskab sig i mange og skabte dermed en række interessante stemmer, der alle stammede fra den samme hånd. Søren Kierkegaard brugte også pseudonymer på samme måde i dele af sit forfatterskab.

 

? /Casper Havser

Casper Havser er den danske version af den amerikanske John Doe; og altså et ikke-menneske eller en anonym. I 2018 udkom den mærkværdige digtsamling Så tavsheden ikke længere kun er mellemrum i min tale under forfatternavnet Casper Havser. Samlingen blev anmelderrost for sin behandling af børnetraumer og overgreb. Forfatteren til værket har valgt at skrive under pseudonym for ikke at skulle lægge ansigt til så alvorligt og personligt et emne. Med andre ord kan pseudonymer altså også bruges til at sende tekster ud i verden, hvor forfatteren ikke ønsker at have eget ansigt på.

 

Anbefalinger

Der er mange grunde til at skrive under pseudonym, og hvis du overvejer at skrive under pseudonym, så er de eksempler, jeg fremhæver her i artiklen, kun en lille gruppe af de mange forfattere og årsager, der kan være til at bruge et pseudonym.

Du må gerne kommentere opslaget og komme med flere eksempler på, hvorfor eller hvorfor det ikke giver mening at bruge et pseudonym.

 

Skrevet af Emil Christensen

 

Du kan måske også være interesseret i at læse artiklen Gør bogen levende

 

Del dine tanker