Sport og litteratur

Den sporty forfatter – og foreningen af sport og litteratur

Den største problematik ved foreningen af sport og litteratur er, at der generelt er en vis berøringsangst blandt forfattere. Mange opfatter det slet og ret ikke som en mulighed at skrive en roman, der bruger sporten som emne. I praksis bliver det altså en stereotyp, at forfatteren ikke må være sporty.

Jeg vil med denne artikel vise, hvordan sport kan integreres som et stærkt led i en fortælling på et både sanseligt, filosofisk og alment menneskeligt plan.

Grundlaget for denne artikel er at give fællesskabet på Uniteandwrite et tip om, hvor overset sport er i danske forfatterskaber. Her mener jeg både brugen af sporten som et hovedtema, men også som et integreret enkeltstående led i en fortællings drama.

Fart og adrenalin som stilistiske virkemidler

Den action-engagerede forfatter kan bruge sporten som en kravlegård til at opbygge et drama. Sanserummet i en sportssituation er mættet af adrenalin og et behov for at sejre.

Adrenalinen kan bruges som en givende øvelse i sansningen. Ved at skrive sig ind i det eksplosive sanserum, der opleves i sporten, har forfatteren gode muligheder for at skabe et mættet og blivende indtryk hos læseren.

Behovet for at sejre og at ville frem i verden bliver stimuleret i sporten. Her er der enormt gode muligheder for at skabe et narrativ, der let kan spejle sig i menneskets behov for at sejre.

Kroppen som erfaringslager

For forfattere der hellere vil bruge sporten retrospektivt, kan fokusset på kroppen være en relevant retning at gå. Kroppens oplevelser sætter sig i sindet, og de sanser der bliver aktiveret i sportsligt engagement, giver ekko i kroppen efterfølgende. Dette ’ekko’ kan have en stor relevans i skriveprocessen, da den kan bruges som et bindeled i kropsliggørelsen af erfaringer. Eksempelvis kunne en fornemmelse af at være under vand blive et stærkt symbol hos en karakter, der har været tidligere konkurrencesvømmer, eller en balletdansers behov for perfektion kan blive en erfaring, der skaber en tråd mellem sporten og karakterens liv.

Har sporten en plads i litteraturen?

Det korte svar er selvfølgelig ’ja’. Der er ingen tvivl om, at forundringen over kroppens evner og brugen af kroppen i litteraturen har haft en afgørende indvirken på, hvordan mennesket opfatter sig selv og dermed sin skrivning. I det antikke Grækenland havde idrætten en central plads for menneskets dannelse og selvopfattelse, og sporten blev dengang (og er stadig) en af de bedste simuleringer af det menneskelige drama.

Anbefalinger

Der er en vifte af både klassiske og moderne forfattere, der beskæftiger sig med sport, eller som udforsker sammenhænge mellem sind og krop.

Jeg anbefaler Victor Boy Lindholms nyeste digtsamling Jeg slæber lungerne som en vægt (2020), Maria Gerharts Amagermesteren (2015) eller klassikeren Fodboldenglen (1979) af Hans-Jørgen Nielsen for de sporty forfattere!

Skrevet af Emil Christensen

Måske kan du også være interesseret i at læse artiklen Vladimir Nabokov – sommerfugleekspert, forfatter og litteraturprofessor

Del dine tanker