Spotlight – Rene Steplars ’Sonetter’

 

Denne måneds udvalgte projekt er Rene Steplars ’Sonetter’, der med sine digte sætter særligt fokus på eksistens og psykologisk bearbejdelse af forholdet til tid, univers og livets gang.

Det første, der bør bemærkes ved Rene Steplars projekt, er det overraskende genremærkat ’sonetter’, der via Shakespeare har fået en nærmest mytologisk status inden for poesien. Det er dog langt fra skadeligt for digtene, da de først og fremmest følger den klassiske sonets genrekoder og samtidigt afspejler et balanceret forhold til eget genreståsted. Dette kommer særligt til udtryk ved den tydelige inspiration fra både moderne og klassisk digtning samt en tydelig omfavnelse af det lyriske − fremfor det episke.

Sonetter eller sonetringe er dog ikke kun et gammelt fænomen, men findes også i nyere digtning. Det nok mest kendte eksempel på denne type er Inger Christensens Sommerfugledalen (1991), der med sin store popularitet har bragt sonetten fra 1600-tallet tilbage på ’hitlisterne’.

Tematisk skriver Steplar sig på flere niveauer ind i traditionen for eksistentiel litteratur. Her kan både Morten Nielsen og Ole Sarvig betragtes som tydelige forløbere og inspirationskilder. Tydeligst er dog Tom Kristensen tilstedeværelse i projektet og særligt i digtet ”Asiatisk”:

Rene Steplar: Jeg har mærket uårets metoder / som et klokkeslæt der brændes i kød

Tom Kristensens digt der fremgår i romanen Hærværk (1930): Asiatisk i vælde er angsten (…) Jeg har længtes mod skibskatastrofer

Intertekstualitet i digte er et enormt godt værktøj til at skabe forbindelser til tidligere digtertraditioner. Det kan gøres på mange forskellige niveauer, men man skal aldrig være bange for at låne lidt fra tidligere etablerede forfattere. Det kan, som i dette tilfælde, styrke den tematiske indgang og skabe nye og moderne niveauer i både det nye, men også i det inddragede og allerede etablerede forfatterskab.

Ordvalget og sproget i digtene kræver en del opmærksomhed fra læserens side. For det første er det metafortung digtning, der lægger op til genlæsning, analyse og eftertænksomhed. Det er dog også en noget gammeldags måde at skrive på, der i disse år er i voldsomt opbrud. Spørgsmålet som alle forfattere bør stille sig selv i disse år er: ”Kan jeg skrive det mere direkte ud, uden at jeg taber grebet om poesiens væsen?”

Man kunne argumentere for, at Steplars digte kunne have godt af en nedbarbering, men samtidigt besidder sproget også en naturlighed, der afkræver en vis respekt for Steplars nuancerede brug af metaforik fra den eksistentielle digtertradition. Nutiden findes da også i flere af digtene. Her er blandt andet den teknologiske virkelighed i ”Lyseblå” og COVID-konnotationerne i ”Små fingre”. Det er også med til at aktualisere projektet og lægge afstand til de ældre traditioner.

Digtene er generelt på den ene side eksistentielt involverende og samtidigt fastlåste i deres afgrænsede tematikker. Det er en svær disciplin som digter at kunne udtrykke sig personligt og involverende på samme tid, hvilket Steplars digte i dén grad formår!

Skrevet af Emil Christensen

Del dine tanker